Wiiii – Jeg var til eksamen i dag. Nu nåede jeg “vejs ende” i dette uddannelsesforløb 🙂
Jeg har i mange måneder, hvor jeg udover mit fuldtidsjob, skrev opgave, læste om området og udarbejdede temaer til videreformidling af områderne til mine kollegaer. Nogle dage op til 16 timer i døgnet. (godt at jeg er godt til at komme i flow) 😉
Jeg har bare indset, at jo mere jeg ved til området, des mere kan jeg se hvor lidt jeg faktisk ved om området. Området i neuropsykologi og neuropædagogik er utroligt stort.
Men jeg har også set i praksis, hvor meget det giver af udvikling og læring hos borgerne, når man anvender den neuropædagogiske tilgang. Det er sommetider kun små ting der skal til. Men en viden om hjernens funktioner, kombineret med en god pædagogisk- og for mit vedkommende undervisningspædagogisk indsigt også, giver nogle rigtig gode værktøjer.
Men nu tilbage til min eksamen:
Min eksamensopgave i dag bestod af følgende elementer:
Metodevalg:
- Det neuropædagogiske genstandsfelt
- SMTTE Modellen
- Fænomenologi
Teorier:
- Dopaminens indvirkning på læring
- Hukommelsen
- MacLeans 3 delte hjerne
- Legitim Perifer deltagelse
- Det udvidede læringsbegreb
Jeg fremlagde om:
- Overskreden læring
- Det autonome kompas
- Hvor ser jeg “overskreden læring” er placeret i det autonome kompas
- Hvor ser jeg at disse to ting har en sammenhæng
Jeg ville gerne have været udspurgt om:
(vi havde mulighed for at give nogle ønsker til efterfølgende diskussion. Men de valgte ikke at udspørge mig om disse).
- Hvordan jeg ville vidensdele med mine kollegaer i praksis
- Neuronerne og hvordan det hænger sammen
- Aaron Antonovskys saludotogenetiske model
- De eksekutive funktioner
Jeg blev til eksamen i stedet for bl.a. udspurgt om følgende temaer:
- Spejlneuronerne
- Mentalisering
- Relationer
- Affektiv afstemning
- Og en masse mere . . . .
En fantastisk oplevelse. Både vejleder og censor var skønne rogivende mennesker, når man nu kommer ind til eksamen og man har de gode “sommerfugle i maven”, og man kan mærke at man i starten har en stemme som ryster lidt. Hurtigt kommer der mere ro på.
Jeg gik derfra med et 12 tal. Men det vigtigste for mig, var al den læring som jeg har fået med mig på diplommodulerne i neuropsykologi og neuropædagogik.
Al mulig anerkendelse til de meget dygtige undervisere fra UCN som forstod at gøre stoffet interessant. (Jeg vil ikke driste mig til at sige at stoffet dermed var let forståeligt. Mange af områderne var temmelig “langhårede”). Men de gjorde alt hvad de kunne, for at videreformidle det så “blidt” som muligt.